Politi undersøgte dødsfald i Helsingør - ikke kriminelt
Betjente rykkede tirsdag ud til Solvænget i Helsingør. Årsagen var et mistænkeligt dødsfald, oplyser politiet.
Et mistænkeligt dødsfald fik tirsdag Nordsjællands Politi til at rykke ud til en adresse i Helsingør.
Det oplyste politiet tirsdag formiddag. Nogle timer senere - kort efter klokken 16 - lyder meldingen, at der ikke er tegn på, at der er kriminalitet bag dødsfaldet.
- Vi er færdige med de indledende undersøgelser, og der er pt. ikke noget, der indikerer, at der skulle ligge et kriminelt forhold bag dødsfaldet.
- Medmindre denne opfattelse ændrer sig på baggrund af de kommende dages undersøgelser, melder vi ikke yderligere ud om sagen, skriver politiet på Twitter.
Politiet har været sparsomme med oplysninger i sagen. I meldingen tirsdag formiddag lød det:
- Vi er lige nu til stede på en adresse på Solvænget i Helsingør, hvor vi undersøger et mistænkeligt dødsfald. Vi har pt. ikke yderligere oplysninger, skrev politiet i et tweet.
Solvænget ligger centralt i Helsingør. Det er en blind villavej nær Helsingør Hospital og Helsingør Kirkegård.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned