Politiet gjorde ikke noget galt, da en psykisk syg mand i Aalborg i november sidste år blev dræbt af politiets skud.
Den konklusion er statsadvokat Kirsten Dyrman nået frem til i sin anden undersøgelse af forløbet.
Redegørelsen er blevet godkendt af Politiklagenævnet, oplyser statsadvokaten.
Den 34-årige Bo Houe Jørgensen mistede livet, da politiet rykkede ud til hans hjem på Bynkevej for at hjælpe med en tvangsindlæggelse.
To betjente affyrede deres tjenestepistoler, og den 34-årige døde senere af sine kvæstelser.
Det var en vagtlæge, der havde tilkaldt politiet for at hjælpe med en tvangsindlæggelse den 13. november.
Den syge mand truede med bue og pil og med en stor kniv. Den ene betjent blev snittet.
- Der er ingen kritik af betjentenes gøren og laden, siger statsadvokat Kirsten Dyrman.
Rigsadvokaten bad statsadvokaten om en ny undersøgelse, og resultatet er altså det samme som i første omgang.
Oprindeligt fik statsadvokaten ikke fat i politiets radiokommunikation. Båndene blev slettet efter tre måneder.
Og det var helt efter reglerne, fastslår Dyrman. Hun opfordrer alligevel politiet til at overveje fremover ikke at slette radiokommunikation i tilfælde, hvor borgere er kommet til skade i politiets varetægt.
De efterladte har nu mulighed for at klage over afgørelsen til Rigsadvokaten.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet