Københavns Vestegns Politi står klar med grovfilen, hvis der opstår uro under søndagens opgør mellem superligaduksene fra AGF og Brøndby.
Så klart er budskabet fra politiet, der ikke ønsker en gentagelse af sidste gang, de to klubber tørnede sammen på Brøndby Stadion. Her blev en otteårig dreng skudt ned med en nødraket, gæsternes fanbusser blev bombarderet med sten, ligesom et værtshus i Glostrup blev raseret.
- Vi kører med absolut nul-tolerance over for hooligans, og vi kan lige så godt sige det med det samme: Hvis der er nogen, der på forhånd pønser på at lave ravage på søndag, så er vi lige bag dem, og derfor kan de lige så godt blive hjemme i sofaen, lyder det fra politiinspektør Michael Kristiansen.
- Fodbold skulle gerne være en festlig begivenhed, så vi vil ikke holde os tilbage med eksempelvis præventive anholdelser, hvis det er nødvendigt. Og i forhold til at udstede fodboldkarantæner, så sidder vores kort altså løst i lommen over for ballademagerne, siger politiinspektøren.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker