Politiet vil ikke uden videre give slip på den mand, der for et par uger siden blev afsløret med mistænkelige kemikalier i et hus i Hørsholm.
Den 43-årige har tilknytning til det højreekstreme miljø og har optrådt som talsmand for Danmarks Nationale Front.
Han blev varetægtsfængslet 13. januar, så politiet i fred og ro kunne fortsætte efterforskningen mod ham.
Nu udløber fristen, og i et retsmøde torsdag vil en anklager kræve fængslingen forlænget, oplyser Nordsjællands Politi.
Under ransagningen fandt betjentene dunke med kemikalier. Men den nærmere analyse af, hvad dunkene indeholder, har politiet endnu ikke fået i hus, oplyser kriminalassistent Kenneth Støvhase.
Sigtelsen drejer sig om at fremstille eksplosiver eller våben, men den 43-årige nægter sig skyldig.
Politiets Efterretningstjeneste var med, da Nordsjællands Politi ransagede bopælen på Ubberødvej.
Ud over kemikalier fandt betjentene også ammunition, kanonslag og en strømpistol.
En dommer i Retten i Helsingør tager torsdag formiddag stilling til politiets krav om fortsat varetægtsfængsling.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde