Næsten en kvart million kroner.
Så mange penge vil politi og anklagemyndighed konfiskere hos tre tiltalte i den store sag om våben og narko, der foregår ved Retten i Nykøbing. Kravet om konfiskation blev rejst forleden på et af de mange retsmøder i sagen, der først ventes afsluttet til september.
Hos en 32-årig mand fra Nykøbing F. har politiet beslaglagt 67.000 kroner, som man gerne vil konfiskere. Den 32-årige har haft et par væksthuse til skunk i en gade i Nykøbing F. De blev fundet ved en ransagning tilbage i november 2008. Ved den lejlighed fandt politiet værktøj, vægte, gødning og rester af hash.
Alt sammen blev beslaglagt, og det vil politiet også konfiskere af rettens vej. Bjørn Elmquist, der er forsvarer for den 32-årige, havde delvise protester mod konfiskationen. Hos en 42-årig mand fra Rødovre har politiet beslaglagt 156.000 kroner. Desuden har taget to computere, hvor der blev fundet børneporno, fra den 42-årige.
Hos en 39-årig mand, der har boet på Vesterbro, er der blevet beslaglagt en pistol og en revolver med tilhørende skarp ammunition. Hos denne mand blev der også fundet 7.000 kroner samt en guldkæde. Spørgsmålet om konfiskation vil blive afgjort, når retten afsiger sin endelige dom over de tre mænd om cirka tre måneder.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker