Politiaktion mod mand med rørbombe

Sydøstjyllands Politi har afspærret Finlandsvej i Vejle, hvor en mand mandag formiddag blev set med en rørbombe i en bil.

Beboerne i området er evakueret, og bombeeksperter er tilkaldt.

Der skulle være tale om en mand, der sidder i en bil ud for Finlandsvej 80.

Politiet har "iværksat en række tiltag", lyder det i en pressemeddelelse.

Det vides ikke, om der er tale om en ægte rørbombe eller en attrap, men politiet behandler situationen med stor alvor.

/ritzau/

En mand er blevet set med en rørbombe i en bil på Finlandsvej i Vejle. Sydøstjyllands Politi har evakueret beboerne og tilkaldt bombeeksperter.

Offentliggjort Sidst opdateret