Politibetjent anholdt og sigtet for bordeldrift
Ifølge Ekstra Bladet er en af to sigtede for rufferi politibetjent. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Politiet har anholdt en betjent, som menes at have udlejet lokaler til bordeller i Hvidovre og København.
En politibetjent er blevet anholdt og sigtet for rufferi, og han risikerer at blive fængslet. Det skriver Ekstra Bladet.
Ifølge sigtelsen skulle politibetjenten i sin fritid have tjent et større beløb på at drive bordeller sammen med en 33-årig forretningsmand. Politiet kræver ham torsdag varetægtsfængslet.
Det skriver Ekstra Bladet.
- Jeg kan bekræfte, at vi har en sag vedrørende rufferi, hvor vi sigter og fremstiller to personer med begæring om varetægtsfængsling, siger vicepolitiinspektør Knud Hvass, afdelingen for organiseret kriminalitet, til avisen.
Ifølge sigtelsen har de to mænd udlejet lokaler til bordeller på fire adresser i Hvidovre og København.
De skulle desuden have stået for at lave annoncer på hjemmesiden escortguiden.dk.
Knud Hvass udtaler til Ritzau, at der dog endnu ikke er overblik over, hvor mange prostituerede, der har været involveret.
Han vil ikke bekræfte, at det blandt andet er en politibetjent, der er sigtet.
- Den slags kommenterer vi jo ikke på, siger han.
De to mænd nægter sig skyldige, men er ved grundlovsforhør torsdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i 13 dage.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde