Politibil kørte ind i træer og udbrændte efter vild biljagt
En politibil udbrændte torsdag efter vild en biljagt, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ingen personer kom noget til, da en politibil torsdag forulykkede og udbrændte fuldstændigt. 22-årig anholdt.
En politibil udbrændte torsdag efter en vild biljagt.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Torsdag formiddag kørte en patrulje rundt i Faxe Ladeplads, og her besluttede patruljen at tjekke en bil, men det var føreren ikke med på og stak i stedet af.
Vejen var fedtet af nedfaldne blade, så bilisten mistede på et tidspunkt herredømmet over bilen og kørte ind i et træ. Det bragede politibilen ind i, inden den kørte ind i et andet træ. Politibilen brød i brand og udbrændte fuldstændigt.
Ingen kom noget til, men betjentene blev dog alligevel kørt til tjek på skadestuen.
Bilisten stak af fra stedet, men blev anholdt klokken 11.50 af en anden politipatrulje, der var blevet tilkaldt.
Bilisten var en 22-årig mand fra Karise. Han blev anholdt og afhørt på politistationen i Næstved, men blev løsladt igen klokken 16.22.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker