Politibil med udrykning forulykkede

En politibil kørte fredag eftermiddag galt i Nykøbing under udrykning.

Offentliggjort Sidst opdateret

En politibil forulykkede fredag eftermiddag klokken 13.33 ved Fald Ind på Gaabensevej i Nykøbing.

- Politipatruljen ville i kontakt med en anden bil og foretog en uvending. I det samme blev den så påkørt af en anden bil. Ingen personer kom til skade ved uheldet, oplyser Henrik Karlsen, vagtshef hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge folketidende.dks oplysninger var det under udrykning sammenstødet skete - og at der var tale om en bilist, der var under mistanke for spirituskørsel. Bilisten blev dog ikke standset.