Politibil og personbil endte på mark

En politipatrulje fattede i nat mistanke til en personbil på landevejen ved Rødby .
Politiet satte efter personbilen, og det udviklede sig til regulær politijagt. Først på Sæddingegårdsvej lykkedes det at stoppe bilen, fortæller vagtchef Henrik Karlsen hos Sydsjælland og Lolland Falsters politi.

Både personbilen og patruljebilen endte på en mark og kørte fast.
Det var en 16-årig dreng, som kørte bilen, og med som passager havde han en jævnaldrende kammerat.

De to drenge havde ”lånt” bilen af en kammerat i Holeby, hvor de simpelthen havde snuppet nøglerne og kørt en tur, fortæller Henrik Karlsen.

Begge drenge blev anholdt og sigtet for brugstyveri af bilen og derefter kørt hjem til deres forældre.

Foto: Anders Knudsen (arkiv)

Offentliggjort Sidst opdateret