Den påstand fastholder den tidligere kriminalinspektør Jørn Moos onsdag under en afhøring i den kommission, der undersøger politiets håndtering af Blekingegadebanden.
Betjenten blev skudt, da en gruppe røvere flygtede med udbyttet efter kuppet mod postkontoret i Købmagergade i København i november 1988.
Men flere år før havde PET en stærk mistanke om, at gruppen havde begået flere grove røverier.
For eksempel var gruppens medlemmer i søgelyset efter overfaldet på en pengetransport i Lyngby i 1983.
- Man kunne have rettet henvendelse til dem, siger Jørn Moos til kommissionen.
Moos var en af lederne af den efterforskningsgruppe, som i 1989 anholdt de involverede. Banden samlede penge ind til den palæstinensiske organisation PFLP, som stod bag flere terroraktioner.
Kommissionens udspørger har peget på, at Moos selv i en rapport i 1991 skrev, at der dengang i 1983 kun var indikationer på, at gruppen kunne være gerningsmænd. Men Moos holder fast:
- Den type kriminelle ville have trukket følehornene til sig, hvis de følte sig afdækket. Det er jeg ganske sikker på, siger han.
Også selv om der ikke tilstrækkeligt med beviser til en egentlig straffesag, ville et indgreb fra politiets side have haft en stor effekt, mener han.
For eksempel kunne politiet have taget en såkaldt præventiv samtale med de involverede, mener han.
I mange år mente han, at PET og det åbne politi havde et optimalt samarbejde. Men den opfattelse måtte han revidere.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde