Den øverste chef for Østjyllands Politi, politidirektør Jørgen Ilum, er forarget og bekymret over, at kriminelle i stigende grad fremstår som helte og kendisser i medier og bøger. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Politidirektøren mener, at man svigter de svageste knapt så rodfæstede unge, som ikke kan gennemskue, hvad der foregår i de kriminelle miljøer.
- Jeg bliver forarget, når Jørn "Jønke" Nielsen af medierne bruges som en slags kommunikationschef for HA, eller når en rocker eskorteret af bodyguards render rundt i Tivoli og bliver filmet af tv-hold, siger Jørgen Ilum.
Medierne har skabt et billede af, at det er i orden at være rocker, og at det er lige meget om man er maler eller rocker. det ene kan være lige så godt som det andet. Udviklingen er ved at skride, mener politidirektøren.
- Vi har alle et ansvar for at beskytte unge, så de ikke bliver tiltrukket eller fascineret af et kriminelt miljø. Der er ingen grund til at være benovet eller imponeret over disse forkvaklede machotyper, siger Jørgen Illum.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker