Politichef: Skudepisoder hænger sammen
Foto: Jeppe BjøRn Vejlø /Scanpix
Jeppe BjøRn Vejlø /Scanpix
De tre skudepisoder, som i weekenden er sket i Høje Gladsaxe, Kokkedal og Hareskovby ved Værløse, hænger sandsynligvis sammen.
Det mener chefen for Rigspolitiets Nationale Efterforsknings Center, NEC, Michael Ask.
- Det er oplagt, at der er en sammenhæng. For det er klart, at tre skyderier på tre dage ikke er sædvanligt, siger Michael Ask til dr.dk.
Han hæfter sig ved, at der umiddelbart efter hver skudepisode er fundet brændende biler. Desuden bekræfter han, at flere af de involverede i skyderierne har baderelationer.
Det er faktum, at nogle af personerne har berøring til bandekonflikter. Vi prøver at se, om der er nogle forbindelser mellem de her personer. Det er en del af det, vi undersøger nu, siger han.
Fredag aften blev en 19-årig mand dræbt af skud på Høje Gladsaxe Torv. Lørdag aften blev en 20-årig mand fra Kokkedal såret i foden af skud, der blev affyret fra en bil ved et butikscenter i Kokkedal.
Søndag eftermiddag blev en anden 20-årig ramt af skud i ryggen på klos hold på Gammel Hareskovvej ved Værløse.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned