Politichef tiltalt i sexsag

En 53-årig politichef fra Københavns Politi er blevet tiltalt for forsøg på blufærdighedskrænkelse af en 13-årig pige, der viste sig at være en journalist fra Ekstra Bladet.

Politichefen chattede med lokkeduen på netsiden Arto. Han forsøgte at få møder i stand med "BabyMay", som journalisten kaldte sin sin 13-årige profil.

Politichefen, der har været ansat i politiet i over 30 år, blev afsløret, da han i foråret ville mødes med BabyMay på en adresse på Nørrebro i København. I stedet mødte han et kamerahold og den 26-årige journalist, som han havde chattet med.

Avisen afslørede også en 72-årig pensionist, en 43-årig marinesoldat og en 35-årig østjyde.

Alle fire er nu tiltalt, skriver eb.dk

/ritzau/

En politichef fra København er nu tiltalt for forsøg på blufærdighedskrænkelse af en 13-årig pige, som viste sig at være en journalist fra Ekstra Bladet.

Offentliggjort Sidst opdateret