Politichef venter flere anholdelser i drabssager i Aarhus
En stor efterforskning blev sat i gang efter drabet på en 22-årig mand i Vårkjærparken i Viby J. 6. august. (Arkivfoto) Foto: Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
Østjyllands Politi undersøger, om der er en sammenhæng mellem drab begået i Brabrand og Viby.
Foreløbig er en enkelt mand blevet sigtet og fængslet i de tre sager om drab begået i kriminelle miljøer i Aarhus i løbet af blot 14 dage.
Men der er udsigt til flere anholdelser, lyder det tirsdag fra chefen for politiets efterforskning.
- Vi forventer flere anholdelser, siger politiinspektør Michael Kjeldgaard om arbejdet med at opklare de to drab, som blev begået ved Jydsk Væddeløbsbane og ved Lenesvej i Brabrand henholdsvis 22. og 23. juli.
Ved travbanen blev den 25-årige Abukar Hassan Ali dræbt af to skud. Det skete tilsyneladende i forbindelse med en hashhandel til 1,6 millioner kroner, har politiet tidligere oplyst. I den sag er en 40-årig mand fra København varetægtsfængslet.
I Brabrand mistede Mohammad Al-Zerjawi på 42 år livet, da han blev stukket med kniv. I denne sag er ingen endnu blevet sigtet. Offeret var tilknyttet rockerklubben Satudarah, er det kommet frem.
Det tredje drab, som optager efterforskerne i Østjyllands Politi, skete 6. august i Vårkjærparken i Viby J. Her blev en 22-årig mand fundet dræbt af skud i en bil, som holdt ved en boligblok.
I undersøgelserne ser politiet blandt andet på, om der kan være en forbindelse mellem forbrydelserne.
- Vi er ikke blinde for, at der kan være en sammenhæng mellem Lenesvej og Vårkjærparken. Det er med i vores arbejde, siger politiinspektør Michael Kjeldgaard.
Han ønsker ikke at gå i detaljer - men understreger, at efterforskningen af det seneste drab fortsat er på et tidligt stadie.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned