Til daglig fra mandag til fredag har de betroede stillinger som sektorchefer med ansvar for større og mindre afdelinger i politiet.
Men i weekenden ændres opgaverne, og de degraderes til almindelige telefonpassere, som skal køre turen til Næstved til den centrale vagtcentral, hvor de så tager telefonen og siger: "Goddag. Det er Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi".
Så kunne man forestille sig, at det ville være en fordel, når eksempelvis journalister fra Lolland-Falsters Folketidende ringer til Næstved for at høre, hvad der er sket på Lolland-Falster, og der sidder en med lokalkendskab.
Men det er det ikke. Nej, sektorcheferne fra Nakskov eller Nykøbing F., der til daglig fortæller pressen om begivenhederne, er ikke kvalificeret til dette som telefonpassere.
De skal derfor stille telefonen ind til den centrale vagtchef, der sørger for at orientere pressen.
Vi har spurgt chefpolitiinspektør Lars Harvest, om det er en god udnyttelse af ressourcerne.
- Det er rigtigt, at sektorchefer fra de enkelte lokale politistationer hver 6. eller 8. uge har en vagt i vagtcentralen i Næstved, men det er forkert opfattelse, at de kun skal passe telefoner. De bruges også som sagsledere og tilfører således vagtcentralen kompetence.
- Der er tale om en midlertidig ordning, mens vi uddanner folk, men det er en god ordning, fordi vi på den måde kan få de mange forskellige kulturer til at arbejde sammen i vores nye store politikreds, siger Lars Harvest.
@FT Henvisning Blå:kritik af politireform side 21
Peter Gade
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde