Chefen for Østjyllands Politi, Jørgen Ilum, har 15 gange været gratis i Århus teater med sin kone, skriver B.T. onsdag.
Politidirektør Jørgen llum fra Østjylland har aldrig tidligere set billetterne som et problem.
- Jeg har ikke set det som gaver, men som en repræsentativ opgave, hvor jeg er inviteret i teatret i den rolle, som jeg spiller i byen som politidirektør.
Spørgsmål: Er du så mødt op i uniform?
- Nej, jeg er mødt op i normalt tøj og med min kone. Hidtil har jeg ikke set det som et problem, men siger ministeren noget andet, så retter jeg mig efter det, siger Jørgen Ilum til B.T.
Også den lokale biskop og borgmester er inviteret gratis i teatret med ledsager, oplyser teaterdirektør Stefan Larsson fra Århus Teater, der nu vil sørge for at sætte sig ind i reglerne om gaver for offentligt ansatte.
Professor i forvaltningsret ved Copenhagen Business School, Claus Haagen Jensen, mener at reglerne er blevet brudt.
- For hvem siger, at der ikke kan opstå en politisag med Århus Teater. Når politidirektøren og konen har fået gratis teaterbilletter er han jo ikke længere uafhængig. Det her er altså ulovligt, siger han.
Under den såkaldte Whopper-gate, hvor det kom frem at menige betjente fik gratis burgere og kaffe i butikker, slog Rigspolitichefen fast, at politifolk ikke må modtage gaver og rabatter.
Sagen blev i går også rejst i Folketinget af Enhedslisten, der spørger justitsministeren, om de gratis billetter skal have konsekvenser for politidirektørerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker