Men Københavns politidirektør, Johan Reimann, afviser dog ikke, at sagen kan blive taget op igen, såfremt nye beviser skulle komme frem.
- Som sagen står nu, så er den afsluttet ved statsadvokatens beslutning. Så er der en begrænset mulighed i retsplejeloven for at genoptage sagen.
- Det kræver, at der for det første skal fremkomme nogle nye oplysninger af en vis vægt, og for det andet må det ikke kunne bebrejdes politiet og anklagemyndigheden, at de oplysninger ikke er blevet gravet frem før, siger han.
Skulle det på et senere tidspunkt ske, kan sagen genoptages.
Men i denne omgang mener politiet dog ikke, at et tidligere hemmeligholdt lydklip med TV2-journalist Rasmus Tantholdt, der dukkede op i december, kunne bruges som et nyt afgørende bevis for, at det var Winther, der lækkede fortrolige oplysninger om danske jægersoldater.
Politiet vurderede, at lydfilen var en "ægte og umanipuleret gengivelse" af en samtale mellem journalisterne Nils Giversen og Rasmus Tantholdt, men at der var tale om "en samtale i fortrolighed", der ikke blev holdt med henblik på udbredelse i en videre kreds eller offentliggørelse.
Johan Reimann forklarer:
- Hvis en journalist fortæller i medierne, hvem hans kilde er, og hvad han har sagt, mister han dermed sin kildebeskyttelse. Og skulle han blive indkaldt i retten til at afgive forklaring i sagen, så kan han ikke dække sig ind under det.
- Men hvis han har fortalt sin kone det, og den samtale så er kommet ud - hvis den er blevet aflyttet, konen har fortalt det videre eller lignende - så vil han kunne sige til dommeren, at han på ingen måde har givet afkald på sin kildebeskyttelse, idet det ikke var hans forventning, at samtalen skulle komme ud, siger han.
Skal lækagesagen genoptages, skal der altså tungere beviser end den omstridte lydfil på banen, konkluderer politidirektøren.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker