Politidirektør måtte agere polititransport

Af Jesper Bøgh og Marta Gramstrup Rasmussen

Under onsdagens kontrolaktion på rastepladsen ved Dronninghave omkring Guldborgsundtunnellen måtte politidirektøren hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, Jesper Vorstrup Rasmussen, træde ind i en noget uvant rolle.

Politidirektøren var egentlig til stede for at overvære aktionen, som politiet og SKAT samarbejder om i forsøget på blandt andet at afsløre udenlandske statsborgere uden lovligt ophold i Danmark, toldpligtige varer, narko og våben.

Men under aktionen blev en person uden gyldige rejsepapirer stoppet, og da han derfor skulle transporteres til grænsepolitiafdelingen i Maribo, måtte politidirektøren træde ind og agerere almindelig polititransport. Hvilket ikke hører til hans normale arbejdsbeskrivelse.

- Men så kan de andre blive her og udføre det politimæssige arbejde på stedet, begrundede Jesper Vorstrup Rasmussen sin anderledes opgave.

Se billeder fra kontrolaktionen - KLIK HER.

Under onsdagens kontrolaktion måtte politidirektøren hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi varetage en noget anderledes arbejdsopgave.

Offentliggjort Sidst opdateret