Politiet advarede mod lugt af æter efter kemiudslip
Mindre udslip hos Arla ved Videbæk fik beredskab og politi til at rykke ud.
Midt- og Vestjyllands Politi advarede fredag eftermiddag mod lugt af æter nær Videbæk. Det skyldes et kemikalieudslip, og politiet opfordrede folk til at lukke vinduer og døre samt at slukke ventilation.
Udslippet skete ved Arla i et industriområde på Sønderupvej nogle kilometer sydøst for Videbæk, der ligger mellem Herning og Ringkøbing.
Ifølge Beredskabsstyrelsens Online Dataregistrerings- Indberetningssystem (Odin) modtog Brand og Redning MidtVest meldingen om udslippet klokken 16.17.
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at det spildte stof er meget brandfarligt, og at sikkerhedsafstanden er 50 meter.
Efter at politi og beredskab nåede frem til stedet, lyder meldingen, at der er tale om et mindre spild, og at der ikke er nogen fare for omkringboende.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker