Politiet advarede om kraftig røg fra storbrand i Ølstykke
55 brandfolk er indsat ved brand i virksomhed i industrikvarter i Ølstykke.
Borgere i Ølstykke og i en del af Stenløse opfordres tirsdag morgen til at lukke døre og vinduer på grund af røgen fra en brand i et industriområde. Røgen er muligvis giftig.
Det siger vagtchefen ved Nordsjællands Politi.
Branden i en virksomhed på Svalehøjvej i Ølstykke blev anmeldt cirka klokken 6.40.
Advarslen om røgen retter sig mod borgere i Ølstykke og i den nordvestlige del af Stenløse.
- Vi er massivt til stede, og det er brandvæsnet også, siger vagtchefen ved politiet.
Umiddelbart er ingen kommet noget til ved branden.
Ilden har fat i to haller, som ikke står til at redde, oplyser indsatsleder Ole Hermansen fra Frederiksborg Brand & Redning til regionalmediet sn.dk.
I alt er omkring 55 brandfolk indsat på opgaven. Det lokale brandvæsen har fået assistance fra Roskilde, Jyllinge, Hedehusene og Næstved, skriver sn.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde