Men det er en rigtig dårlig idé, siger Michael Gaml, der er vagtchef hos Nordsjællands Politi i Helsingør.
- Isen er alt for tynd, og det er forbundet med livsfare at gå ud på den. Vi har hørt om fire tilfælde i dag, hvor der er nogen, der er gået ud på en tilfrosset sø, siger Michael Gaml.
- Det var lige ved at gå galt, da en mand gik igennem isen på Gentofte Sø, men det lykkedes heldigvis for ham at komme op ved egen hjælp.
Det er kommunerne, der afgør, hvornår det er tilladt at gå ud på isen, og så længe isen ikke er godkendt, er det forbundet med bødeansvar, hvis man alligevel går ud på den.
- Men risikoen for at få en bøde er det mindste af det. Vi er mere optaget af, at der ikke er nogen, der mister livet, siger Michael Gaml.
I den kommende uge bliver isen på de danske søer formentlig en del tykkere. DMI lover tiltagende frostgrader, som fredag kan blive tocifrede.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde