Politiet advarer mod farlig dyremedicin
Sydøstjyllands Politi advarer borgerne mod at indtage noget meget farligt medicin, der er blevet stjålet fra en dyrlægeklinik i Børkop syd for Vejle.
Tyve har ved et indbrud i klinikken natten til tirsdag stjålet stofferne pentobarbital og immorbillon, der bruges til at aflive dyr.
Stofferne, der bruges til bedøvelse og aflivning af dyr, er meget farlige for mennesker. Man kan dø af selv små doser, lyder politiets advarsel.
- Vi skynder os ud med en advarsel til eventuelle aftagere af disse stoffer - det kan man altså dø af at indtage selv i ret små mængder, siger vagtchef Jørn Lindhardt, Sydøstjyllands Politi.
Politiet advarer på det kraftigste borgerne mod at indtage noget af stoffet, hvis de finder det eller får det tilbudt.
- Vi ved ikke, om det lander i narkokredse, men uanset hvem der får fat i det, bør de afstå fra at indtage det, siger han.
Folk, der finder stofferne eller får dem tilbudt, opfordres til at kontakte politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned