Politiet advarer: Pas på fupopkald
Flere personer har fået hævet et "større beløb" fra deres konto, efter svindlere kortvarigt har fået kontrol over computere.
Op til flere personer i politikredsen er de seneste dage blevet ringet op af både mænd og kvinder, der udgav sig for at være fra it-firmaet Microsoft. Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i torsdagens døgnrapport.
Således fortalte svindlerne, at personens computer var blevet hacket, og at der nu skulle indbetales 49 kroner for, at sikkerhedsprogrammet på computeren igen ville fungere.
Men det er ganske enkelt fup og fidus. Svindlerne har nemlig kortvarigt fået kontrol over personens computer, mens indbetalingen af de 49 kroner skete. Og efterfølgende er der så blevet hævet "et beløb betydeligt større end de 49 kroner", står der i døgnrapporten.
Derfor opfordrer politiet til, at man er meget opmærksom på denne slags opkald. I samme forbindelse råder politiet til, at man ikke udleverer password eller kontooplysninger eller lader ukendte overtage styringen og adgangen til sin computer.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned