Politiet afblæser bombealarm på København H:
Politiet har aflyst bombealarmen på Københavns Hovedbanegård, oplyser politikommissær Lars-Christian Borg onsdag eftermiddag til Ritzau.
Der blev slået alarm, da der blev fundet en mistænkelig taske.
- Tasken viste sig at indeholde et bilbatteri og nogle viskerblade til en bil, siger Lars-Christian Borg.
Politi et fik bombealarmen klokken 12.42 onsdag, men alarmen blev afblæst to en halv time senere, efter at tasken var blevet undersøgt af sprængstofeksperter.
Alle tog blev indstillet efter fundet af pakken, som angiveligt var blevet efterladt af et par i et tog på vej mod Sverige.
Kvinden skulle have sagt til manden: "Er pakken anbragt korrekt", og hun virkede ifølge politiet meget anspændt, og hun svedte.
Det er anden dag i træk, at en mistænkelig genstand skaber postyr i København.
Tirsdag blev en mistænkelig kuffert fundet ud for Rådhuspladsen nummer 45, hvor blandt andet Københavns Byret har lokaler. Det fik politiet til at slå bombealarm.
Politiet afspærrede derefter Vester Voldgade fra Vestergade til og med Strøget - samt den ende af Strøget, der ligger tættest på Rådhuspladsen. Det viste sig dog senere, at kufferten var tom.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned