Politiet afblæser bombealarm ved Herning Sygehus
En person indtelefonerede en bombetrussel mod Herning Sygehus onsdag middag, og politiet fandt en flaske med væske, hvor der er viklet tape omkring.
Et par timer senere kunne Midt- og Vestjyllands Politi afblæse alarmen, efter at politiet havde afspærret området, evakueret værelser ud til indgang vest og tilkaldt hærens bomberyddere.
- Afspærringen af Møllegade og evakueringen af sengestuer på sygehuset afblæses. Bomberyddere har sikret bomben, og faren er nu ovre, skriver Midt- og Vestjyllands Politi på twitter.
Bombetruslen kom fra en person, som ringede ind og oplyste om en bombe i krattet ved indgangen.
- Der er en person, som ringer ind og siger, at der skulle ligge en bombe i et krat ved sygehuset i Herning, sagde vagtchef Ole Vanghøj til Ritzau.
- Vi har lokaliseret en flaske med væske i med tape omkring, der kan ligne et stort kanonslag eller noget dynamit, fortalte vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde