Politiet afhører borgere om mistænkeligt dødsfald
En midaldrende mand blev torsdag fundet død i Brædstrup ved Horsen. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Ivan Riordan Boll
Polfoto/Ivan Riordan Boll
En mand blev torsdag fundet død i en lejlighed i Brædstrup ved Horsens. Årsagen til hans død er endnu ukendt.
Et mistænkeligt dødsfald i Brædstrup nordvest for Horsens bliver fredag fortsat undersøgt af Sydøstjyllands Politi.
En midaldrende mand blev torsdag fundet død i en lejlighed, og siden har politiet forsøgt at klarlægge dødsårsagen.
- Vi betragter stadig dødsfaldet som mistænkeligt. Vi er i gang med at afhøre forskellige personer, siger efterforskningsleder Lars Peter Madsen fra Sydøstjyllands Politi.
Fredag formiddag bliver den afdøde obduceret.
Politiet fik ved 16.30-tiden en anmeldelse om, at en mand var fundet død i en lejlighed i Vestergade i Brædstrup. Forinden var nogle bekendte blevet bekymrede, fordi de ikke kunne komme i kontakt med manden.
Når folk bliver fundet døde, og det ikke umiddelbart står klart, hvordan de er kommet af dage, behandler politiet dødsfaldet som mistænkeligt.
Det betyder, at man efterforsker sagen, som om der er tale om et drab, så vigtige spor ikke går tabt, hvis det senere viser sig, at en forbrydelse ligger bag.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde