Politiet afslører de falske identiteter

Raoul Foltz, David Francois J de Vicq de Cumptich og Hans Veller.

Det er de tre falske identiteter, som politiet mener, at bombemanden fra Hotel Jørgensen i København har rejst under, oplyser TV2 News.

Det fremgår af en såkaldt hotelalarm, som politiet har udsendt til samtlige hoteller i Danmark.

Politiet håber at få oplysninger fra hoteller, hvor bombemanden eventuelt har indlogeret sig med et af dæknavnene.

På den måde håber politiet at kunne afdække, om manden har opholdt sig i længere tid i Danmark under et af de tre dæknavne.

/ritzau/

Politiet har udsendt oplysninger om bombemandens tre dæknavne til samtlige hoteller i Danmark. Politiet håber at få oplysninger om, hvor han har opholdt sig.

Offentliggjort Sidst opdateret