Sydsjællands Politi blev lidt over ét natten til lørdag kaldt ud for at lægge en dæmper på en urolig privatfest på Drosselvej i Haslev. Her blev ordensmagten særdeles upopulær og måtte søge ly fra en 15-20 vrede unge.
Da de to udsendte betjente ville lukke festen, angreb to drenge på 14 år og 15 år politiet.
Den ene dreng tog livtag på en betjent og sparkede efterfølgende ud efter selvsamme. Da drengen blev tilbageholdt, ville den anden dreng befri sin kammerat.
Det lykkedes politiet at pacificere de to drenge, hvilket fik en flok på 15-20 unge til at angribe betjentene, der måtte søge ly bag et hegn. Herfra forsvarede de sig med peberspray.
Samtlige betjente i politikredsen blev efterfølgende sendt ud for at hjælpe deres to kolleger, men da de nåede frem, var flokken af unge forsvundet ud i det omgivende villakvarter.
Politiet mener, at de to anholdte drenge var påvirket af alkohol og andre former for euforiserende stoffer.
De to unge bliver formentlig sigtet for vold mod tjenestemænd og forsøg på at befri en anholdt.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker