Politiet anholder 12 i stor hashsag

Politibetjente i København har fundet "et millionbeløb" under en aktion mod et dusin mennesker, som sigtes for at være indblandet i smugleri af hash.

De 12 fremstilles i grundlovsforhør onsdag i Københavns Byret, hvor dommere skal afgøre, om de skal varetægtsfængsles.

- Jeg kan bekræfte, at vi har haft en stor anholdelsesaktion, siger politikommissær Steffen Th. Steffensen i Københavns Politi.

Sagen skal dreje sig om et ton hash, lyder de foreløbige meldinger fra politiet.

Politiet vil senere onsdag offentliggøre detaljer om aktionen.

/ritzau/

Dommere i Københavns Byret kommer på overarbejde. De skal afgøre, om et dusin skal fængsles for hash.

Offentliggjort Sidst opdateret