Politiet anholder 18 i aktion mod smugling af stoffer
Et ton hash og værdier som blandt andet ejendomme, biler og ure for seks millioner er beslaglagt.
I en større aktion mod indsmugling af ulovlige stoffer har politiet tirsdag anholdt 18 personer og beslaglagt værdier for omkring seks millioner kroner.
Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, i en pressemeddelelse.
Ved aktionen blev der slået til mod 20 adresser i Østjylland, på Fyn og i Spanien. Foruden politiet deltog Skattestyrelsen i aktionen.
Omkring et ton hash og en mindre mængde hård narkotika blev beslaglagt.
Desuden beslaglagde man værdier for omkring seks millioner kroner. Det drejer sig om flere ejendomme, biler, dyre ure og kontantbeløb i flere valutaer.
Ud over den korfattede pressemeddelelse vil politiet intet sige om aktionen. Det er således ikke muligt at få oplyst, om der er sket både anholdelser og beslaglæggelser i Spanien.
Onsdag forventes 11 af de anholdte at blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers. De sidste syv bliver løsladt, men er fortsat sigtet i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde