Efter blot et døgns efterforskning har politiet nu fundet frem til manden, som er blevet anholdt i sagen.
- Han bliver sigtet for medvirken til forsøg på manddrab, fortæller politikommissær Steffen Th. Steffensen fra Københavns Politi.
Tirsdag aften blev der affyret 12-13 skud på hjørnet af Vodroffsvej og Suomivej. Ingen mennesker blev tilsyneladende ramt, men en bil blev gennemhullet.
Skuddene faldt fra en anden bil, og det er ifølge Steffen Th. Steffensen oplysninger om bilens registreringsnummer, som har ført til anholdelsen af den 19-årige.
- Han står som ejer af den bil, som der blev skudt fra, siger Steffen Th. Steffensen.
Den 19-årige mand blev anholdt onsdag klokken 17 i Mjølnerparken på Nørrebro i København.
Ifølge Steffen Th. Steffensen er manden en del af gruppen Brothas, som netop holder til i Mjølnerparken.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde