Politiet anholder 20-årig efter knivstikkeri

Københavns Politi har anholdt en 20-årig mand, som mistænkes for at have stukket en anden mand ned i en lejlighed i Tingbjerg i København.

Offentliggjort Sidst opdateret

Offeret blev bragt til Rigshospitalets Traumecenter, hvor lægerne hurtigt kunne melde ham udenfor livsfare.

Knivstikkeriet fandt sted torsdag eftermiddag, og senere på dagen anholdt politiet så den 20-årige mand, der kendte offeret i forvejen.

- Han vil fredag blive fremstillet i grundlovsforhør, fortæller den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, Robert Jensen, til Ritzau.

/ritzau/