Politiet anholder 21 personer efter Distortion torsdag
Torsdag aften var der gadefest på Vesterbro i København. Arrangørerne vurderer, at 85.000 personer deltog.
21 personer er blevet anholdt i forbindelse med torsdagens Distortion-festival i København. Det oplyser Københavns Politi omkring midnat natten til fredag.
Arrangørerne skønner, at der har været 85.000 festende mennesker i Københavns gader i løbet af torsdagen, hvor bydelen Vesterbro har lagt ramme til gadefesten.
- Overordnet er det gået fornuftigt, folk har været noget mere berusede ved torsdagens arrangement, end de var onsdag aften, siger vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer.
Blandt de mange anholdelser drejer en del sig om vold. Politiet forventer, at 11 af de anholdte fremstilles i dommervagten fredag.
- Den alvorligste sag er fra Sønder Boulevard på Vesterbro, hvor en mand er blevet sparket i hovedet. Den sag er vi nu ved at undersøge nærmere, fortæller vicepolitiinspektør Henrik Møller Jakobsen.
På Rådhuspladsen skulle dj'en Morten Breum være gået på scenen klokken 23. Den koncert blev udsat i tre kvarter, da der var for mange mennesker i området.
- Da de mindre scener på Vesterbro lukkede, strømmede folk mod Rådhuspladsen, og en overgang var der så meget pres på, at vi måtte lukke for trafikken på H.C. Andersens Boulevard, fortæller Henrik Stormer.
Udsættelsen af koncerten med Morten Breum betød, at han kun spillede i 20 minutter, da der skulle være ro ved midnat.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde