Politiet anholder flere i aktion mod Loyal to Familia
De mange anholdelser førte videre til, at politiet har foretaget ransagninger på en række adresser i Østjylland. Foto: Free/Colorbox.dk
Colorbox.dk
Flere personer er blevet sigtet for overtrædelse af våbenlovgivningen, oplyser Østjyllands Politi.
En række personer med "en eller anden form for" tilknytning til banden Loyal to Familia er blevet anholdt på Peter Fabers Vej i Aarhus Vest lørdag.
De mange anholdelser førte videre til, at politiet har foretaget ransagninger på en række adresser i Østjylland.
Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- Flere personer er blevet sigtet for overtrædelse af våbenlovgivningen, ligesom der blev fundet meget bandebeklædning, står der.
Aktionen er en del af Østjyllands Politis bekæmpelse af rocker- og bandegrupperinger.
- Vi har i løbet af natten foretaget en række ransagninger, der har vist sig at være brugbare. De har hjulpet os videre i vores efterforskning, oplyser Stig Heidemann, der er vagtchef ved Østjyllands Politi.
Tidligt søndag morgen er politiet fortsat i gang med efterforskningen.
En række af de anholdte er blevet løsladt i løbet af natten. Ellers bliver de sat fri igen op ad søndagen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde