Politiet anholder mand efter trafikdrab i København
Københavns Politi har torsdag anholdt en mand, der er mistænkt for at have påkørt og dræbt en 85-årig mand ved Nørrebro Station i København. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
En mand er sigtet for uagtsomt manddrab, efter at en 85-årig mand 5. november blev påkørt i København.
Københavns Politi har torsdag anholdt en mand, der er mistænkt for at have påkørt og dræbt en 85-årig mand ved Nørrebro Station i København.
Det oplyser central vagtleder Henrik Stormer.
- Torsdag klokken 12.51 har vi foretaget en anholdelse af en mand, som vi mener førte varebilen, siger han.
Den 85-årige blev påkørt lørdag 5. november af en hvid Mercedes Sprinter. Han døde torsdag af sine kvæstelser.
Den anholdte sigtes for uagtsomt manddrab.
Henrik Stormer fra Københavns Politi har torsdag aften ikke mange oplysninger om den anholdte. Det vides ikke, hvor gammel han er, eller hvordan han forholder sig til sigtelsen.
Den sigtede fremstilles i et grundlovsforhør fredag.
Tidligere torsdag var politiet ude med en efterlysning af vidner til påkørslen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker