Politiet anholder mand i stor politiaktion på Fyn
I forbindelse med en anholdelsesaktion var Fyns Politi tirsdag eftermiddag talstærkt til stede. Ved 18-tiden er aktionen slut og en mand er anholdt uden større dramatik. Det er uvist, hvorfor politiet ville have fat i den anholdte.(Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I omkring to timer var politiet talstærkt til stede i Ringe. En mand er anholdt uden yderligere dramatik.
Svendborgvej i Ringe på Fyn var tirsdag eftermiddag afspærret i et par timer i forbindelse med en politiaktion.
- Der er en person, som vi skal have en snak med, men han vil ikke tale med os, fortalte Steen Nyland, der er vagtchef ved Fyns Politi, tidligere på dagen.
Ved 18-tiden er aktionen slut og afspærringerne ophævet.
- Det er forløbet stille og roligt. Vi fik fat i manden, og han er nu anholdt, siger Steen Nyland.
- Han er foreløbig ikke sigtet for noget, men jeg kan ikke afvise, at det vil ske, fortsætter han, men vil ikke sige, hvorfor politiet ville have fat i manden.
I forbindelse med aktionen var en ambulance, en lægebil, 10-12 politibiler og hundepatruljer er på stedet. I hvert fald 14 kampklædte betjente bar våben, skriver det regionale medie fyens.dk.
Avisens reporter blev bedt om at fjerne sig, idet der kunne finde en skududveksling sted, lød meldingen i første omgang.
Siden blev alle beboerne inden for afspærringen ifølge fyens.dk blevet bedt om at gå inden døre.
Steen Nyland afviser dog, at der skulle have været fare for en skudveksling i forbindelse med aktionen.
- Vi havde ingen oplysninger om, at ham, vi skulle have fat i, var bevæbnet. De eneste bevæbnede i området var os, siger han.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie