Sønderjyllands Politi har anholdt og sigtet den mand, som de mistænker at stå bag skuddrabet på den 41-årige Chanette Sørensen, der tirsdag blev skudt ned i sit hus i Horsens.
Efter flere timers afhøringer og tekniske undersøgelser bliver manden onsdag aften fremstillet i grundlovsforhør.
- Afhøringerne har ikke umiddelbart givet os noget. Men nu fremstiller vi manden, og så må vi se, hvordan vi kommer videre derfra, siger efterforskningsleder Peter Krogh.
Han vil ikke umiddelbart sig, hvad der konkret førte til anholdelsen af manden.
- Vores efterforskning og forhøringer førte til, at vi sagde, at han var en af dem, vi skal snakke med. Men vi har stadig en bred vifte af efterforskning, siger Peter Krogh.
Chanette Sørensen har tidligere været involveret i en narkosag. Hendes mand blev straffet med ni års fængsel, men hun blev selv frifundet.
Rygter i hendes omgangskreds taler om, at drabet skyldes, at der var folk, der skyldte hende penge. Men den teori vil politiet ikke bekræfte.
- Vi kender ikke motivet, siger Peter Krogh.
Kvinden blev ramt af et skud i hovedet, fra et våben, der blev affyret udenfor huset. Politiet ved endnu, hvad der blev skudt med.
Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør klokken 20 i Horsens.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker