Politiet anholder pistolbevæbnet bankrøver
Københavns Politi var fredag formiddag vakse ved havelågen, da Danske Banks filial på Strandvejen på Østerbro blev udsat for røveri.
- En gerningsmand truer med et eller andet, formentlig en pistol, og får udleveret et udbytte, fortæller politiets vagtchef Henrik Orye.
Politiet ankom hurtigt talstærkt til stedet, og det lykkedes betjentene at få fat i røveren et stykke fra banken. Anholdelsen skete cirka 10 minutter efter røveriet, der blev anmeldt klokken 10.57.
- Han var bevæbnet med en pistol med en patron i kammeret og hanen spændt, fortæller Henrik Orye.
Vagtchefen ønsker ikke at oplyse nærmere om udbyttets størrelse.
Den anholdte mand vil nu blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
Han vil blive sigtet for bankrøveri og for ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde