Politiet anholder seks efter voldsomt overfald på gaden
Seks unge mænd vil formentlig blive fremstillet i et grundlovsforhør i en sag om et groft overfald.
Seks personer er blevet anholdt i forbindelse med et groft overfald i Nordjylland i weekenden.
Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Overfaldet skete klokken cirka 01.15 på gaden i Kaas, da ofret bad en gruppe på cirka ti personer om at dæmpe sig.
Det faldt ikke i god jord, og i stedet blev han angrebet af fire-fem af mændene, forklarede politiet i weekenden.
Ofret blev slået i hovedet og fik alvorlige skader, men han er uden for livsfare.
De anholdte er alle mænd i alderen 17-22 år. De er alle sigtet for grov vold.
- Vi forventer, at de øvrige anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af fredagen, siger politikommissær Lene Madsen i pressemeddelelsen.
Alle de anholdte stammer fra lokalområdet. Det vides ikke, hvordan de forholder sig til sigtelsen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned