Politiet anholder syv i aktion mod svindel ved bilhandler
Syv personer - heraf flere med relationer til rocker- og bandemiljøet, er tirsdag anholdt i en større politiaktion. Den handler om bedrageri og tyveri i forbindelse med bilhandler. Foto: Free/Www.politi.dk/arkiv
Free/Www.politi.dk/arkiv
Flere personer med relation til rocker- og bandemiljøet er tirsdag blevet anholdt i en større politiaktion.
Otte adresser blev ransaget og syv personer blev anholdt, da politiet tirsdag gennemførte en større aktion på Sydsjælland og Lolland-Falster.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, der gennemførte aktionen med assistance fra to andre politikredse.
Aktionen kommer, efter at politiet i et stykke tid har efterforsket en sag mod en gruppe personer. Sagen handler om bedrageri og tyveri i forbindelse med biler, oplyser politiet i en pressemeddelelse.
I forbindelse med ransagningerne har politiet fundet en del papirer, narkotika og "andre effekter".
Man har også fundet et mindre pengebeløb. Det vil politiet beslaglægge, da personen, som pengene blev fundet hos, skylder det offentlige en større sum penge.
Flere af de anholdte har relationer til rocker- og bandemiljøet. Alle de anholdte er sigtet for tyveri og bedrageri i forbindelse med køb og salg af biler.
De anholdte vil blive løsladt igen efter endt afhøring. De vil altså ikke blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om fængsling.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned