Politiet anholder to for knivdrab i Gundsømagle
To mænd fremstilles torsdag i grundlovsforhør for drabet nord for Roskilde. En 25-årig er allerede fængslet.
Midt- og Vestsjællands Politi har tilsyneladende fået et gennembrud i opklaringen af drabet på den 31-årige Jonas Drewsen i Gundsømagle nord for Roskilde.
Drabet fandt sted torsdag aften i sidste uge, og lørdag blev en 25-årig mand varetægtsfængslet i sagen.
Sent onsdag eftermiddag har politiet så anholdt yderligere to unge mænd, der mistænkes for "at have spillet en rolle" i sagen, oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Torsdag aften blev Jonas Drewsen overfaldet med kniv i sit hjem i Stoustræde i Gundsømagle. Klokken 22.46 blev han fundet alvorligt kvæstet på gaden nær sit hjem. Han døde senere af sine kvæstelser.
- Nu skal vi have de to anholdte afhørt om deres rolle i sagen, og vi regner med at fremstille dem i grundlovsforhør i morgen, siger politikommissær Kim Løvkvist, der leder efterforskningen, onsdag aften.
Han forventer ikke umiddelbart flere anholdelser i sagen.
- Det er mit klare skøn, at vi har fat i dem, der har deltaget, siger han.
Det regionale medie sn.dk har tidligere skrevet, at motivet til det dødelige overfald kunne dreje sig om hashhandel, men det vil Kim Løvkvist ikke kommentere.
De to anholdte, der sigtes for drab, fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde i løbet af torsdagen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned