Politiet anholder ung mand for knivdrab i Birkerød
I alt fire personer er anholdt i en drabssag fra Birkerød. Dog er kun én mistænkt for selve drabet.
Politiet anholdt natten til fredag en 21-årig mand for drabet på en 23-årig i Birkerød. Yderligere tre er anholdt i sagen.
Det oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Den 23-årige mand blev dræbt torsdag aften, da han blev stukket ned i nærheden af Rema 1000 på Birkerød Parkvej.
Manden blev dog senere fundet ud for Birkerød Skole, hvilket ligger omkring halvanden kilometer væk.
Om den 23-årige selv fik transporteret sig hen til skolen, eller om han har fået hjælp, vides ikke.
Nordsjællands Politi modtog anmeldelsen klokken 19.23 torsdag og kunne klokken 03.30 anholde den 21-årige. Anholdelsen foregik uden dramatik på en adresse i Birkerød.
De tre øvrige anholdte er alle mænd på henholdsvis 18, 20 og 27 år, som mistænkes for at have relation til sagen.
Den 18-årige og den 20-årige er fra Birkerød, mens den 27-årige er fra Ballerup, oplyser politiet.
- Vi har en formodning om, at motivet skal findes i et internt opgør i det kriminelle miljø, siger politikommissær Henrik Gunst.
Han tilføjer, at den dræbte og de anholdte ikke har banderelationer.
Det er planen, at de fire skal fremstilles i et grundlovsforhør senere fredag.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde