Politiet: Ballademagere frygter pebersprayen
Rigspolitiet har udsendt statistik over betjentes brug af magtmidler i 2017.
Færre og færre borgere udsættes for den stærkt generende peberspray i mødet med politiet.
Sidste år brugte politiet sprayen 511 gange. Det er mere end en halvering i forhold til tallet i 2013.
Det viser en statistik fra Rigspolitiet om brug af magtmidler.
Hos politiet er teorien, at faldet skyldes, at ballademagere frygter den sviende peberspray.
- Det ret store fald i brugen af peberspray vurderer Rigspolitiet blandt andet skyldes, at uromagere i højere grad er blevet bevidst om pebersprayens virkninger og dermed nemmere lader sig dæmpe ned, uden at det bliver nødvendigt at tage pebersprayen i brug, skriver Rigspolitiet.
I 2016 var tallet 578, mens det i 2013 var 1149.
Når betjente bruger deres peberspray, gas, hunde, stav eller skydevåben, har de pligt til at indberette det.
Sidste år blev der affyret 33 skud, heraf 16 varselsskud. I 2016 var det samlede antal skud 49, mens det var 20 i 2015.
Indberetninger af brug af stave ligger også på et nogenlunde stabilt niveau. I 2017 blev staven brugt 239 gange. Året før var det 219, mens det var 180 i 2015.
I 2014 lå tallet dog på 266.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde