Politiet beder borgerne i Sønderborg om hjælp i sagen om den dræbte 22-årige mand, der blev fundet kvalt i en lejlighed på Hvedemarken i Sønderborg.
Hvis nogen har set eller hørt noget onsdag eftermiddag eller onsdag aften i kvarteret omkring Hvedemarken, vil Syd- og Sønderjyllands Politi gerne høre fra dem.
- Det kan for eksempel være mennesker, der har opført sig påfaldende, eller biler, der har holdt usædvanlige steder, siger talskvinde for politiet, Helle Lundberg.
Politiet oplyser, at man kan ringe på telefon 114 med relevant information.
Den 22-årige bliver obduceret i dag. Det foreløbige resultat af obduktionen forventes først sidst på dagen.
Det var en storebror, der onsdag aften fandt sin 22-årige lillebror dræbt i dennes lejlighed i Sønderborg. Politiet arbejder ud fra en teori om, at manden er blevet kvalt.
Teknikere og retsmedicinere har aftenen, natten og formiddagen igennem arbejdet i lejligheden.
Efterforskerne er i fuld gang med at afhøre beboere i nabolaget samt venner og familie til den dræbte.
Politiet har lige nu ingen teori om motivet til drabet på manden, der i forvejen var kendt af politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker