Politiet beslaglægger 10 kilo amfetamin
Københavns Politi har anholdt to mænd i forbindelse med en større efterforskning mod narkomiljøet. Samtidig har politiet beslaglagt 10 kilo amfetamin i Rødovre.
- Det drejer sig om en 34-årig mand med relationer til Hells Angels og en 28-årig mand, fortæller politikommissær Knud Hvass til Ritzau.
Mændene blev anholdt torsdag aften, og fredag skal de stilles for en dommer i København. Her vil anklageren fra Københavns Politi kræve mændene varetægtsfængslet.
- Vi vil begære, at retsmødet bliver holdt for lukkede døre af hensyn til efterforskningen af sagen, fortæller Knud Hvass.
Ifølge politikommissæren forventer politiet, at der kan komme flere anholdelser på tale.
Mændene er sigtet for at være i besiddelse af de 10 kilo amfetamin med henblik på videresalg. Derudover er de sigtet for at have forhandlet mindst et kilo kokain.
Netop kokain er det stof, som politiets større narkosager normalt drejer sig om. Men på det seneste har der været flere sager med amfetamin, fortæller Knud Hvass.
- Der bliver taget rigtig meget amfetamin i øjeblikket. Det lader til, at der er rigtig meget af det på markedet for tiden, siger han.
Sidst i juli fik politiet også fingre i 10 kilo amfetamin. Det skete, da betjente troppede op på en adresse i København.
Her gik en mand straks til bekendelse og indrømmede over for ordensmagten, at der var forbudte substander på bopælen. Tre personer blev anholdt ved den lejlighed.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned