Politiet beslaglægger 21 køretøjer ved biltræf i Randers
Østjyllands Politi uddelte lørdag 324 sigtelser og beslaglagde 21 køretøjer i forbindelse med træf i Randers.
Lørdag var flere tusinde bilentusiaster samlet ved et køreteknisk anlæg i Randers. I løbet af dagens beslaglagde politiet hele 21 køretøjer - 18 biler og tre motorcykler.
Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Desuden blev der uddelt 324 sigtelser for overtrædelse af færdselsloven. Og det overrasker "desværre ikke" politikommissær ved Østjyllands Politi Amrik Singh Chadha
- Vi er desværre ikke overrasket over, at vi i går kunne skrive så mange sager, som vi gjorde, og at så mange køretøjer blev beslaglagt, siger politikommissær Amrik Singh Chadha i pressemeddelelsen.
I 16 sager overskred personer hastighedsbegrænsen så meget, at de står til en betinget eller ubetinget frakendelse af kørekortet.
Desuden kørte en 22-årig motorcyklist flere gange på baghjul, hvilket formentlig også vil føre til en frakendelse.
Politiet havde også en lang række sager, der ventes at føre til et såkaldt klip i kørekortet - 53 af slagsen, fortæller Amrik Singh Chadha, der kalder det "trist".
- 17 forseelser til enten betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten og 53 klipsager vidner om, at der stadigvæk er trafikanter, der ikke ønsker at følge de regler, der skal medvirke til, at alle kan færdes sikkert i trafikken, siger han.
Lørdag skrev Østjyllands Politi i løbet af dagen om flere veje, der var spærret på grund af den tætte trafik, biltræffet medførte.
I forbindelse med politiet indsats fandt politiet også 90 gram hash i et køretøj, og en enkelt person blev taget for at køre i narkopåvirket tilstand.
Randers Amtsavis skriver, at der ifølge en medarrangør til biltræffet var samlet op mod 20.000 mennesker og 5000 køretøjer.
/ritzau/.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned