Siden en lovændring pr. 1. januar gjorde det lettere for politiet at beslaglægge køretøjer, har flere borgere i Sydsjælland og Lolland-Falsters Politikreds måtte aflevere nøglerne til bilen. I alt har 105 fået konfiskeret deres køretøj, og 26 af dem er fra Lolland-Falster.
- Og det er en god stigning, sammenlignet med de foregående år, siger Arne Holdensen fra lokalpolitiet i Nykøbing.
Ændringen i færdselsloven betyder, at der er kortere snor i forhold til bilister, der kører hensynsløst, spritkørsel eller alt for stærkt. Formålet er at få dem væk fra vejene.
- På denne måde rammer vi dem ikke kun økonomisk, men hindrer dem også i at køre bil, siger Arne Holdensen.
Loven giver nemlig mulighed for at beslaglægge det køretøj, vedkommende kører i, uanset om vedkommende er ejer eller ej, og de øvrige køretøjer, fartsynderen eller spritbilisten ejer.
De konfiskerede køretøjer bliver ifølge Arne Holdensen solgt på auktion, og et eventuelt overskud går til statskassen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde