Politiet bruger gas mod urolige unge efter aflyst Paludan-demo
Rasmus Paludan fra Stram Kurs havde planlagt at demonstrere i Albertslund. Demonstrationen skulle afvikles på baggrund af, at han blev idømt en betinget fængselsstraf for at have udtalt sig forhånende eller nedværdigende om sorte i Sydafrika på YouTube. Demonstrationen skulle foregå foran et hus, som tilhører forkvinden for Black Lives Matter. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Mange kampklædte betjente gik i aktion i forbindelse med demonstrationer.
En gruppe unge har mandag eftermiddag lavet uro i et område af Albertslund, hvor den omstridte Rasmus Paludan havde bebudet en demonstration.
Det rapporterer Ritzaus udsendte fra Egelundsvejs-kvarteret i Albertslund.
Ved 18.30-tiden brugte politifolk tåregas mod de unge, som blandt andet lavede barrikader med affaldscontainere.
Blandt andet har gruppen desuden ødelagt et busstoppested og antændt fyrværkeri. Også containere har der været sat ild til.
I forbindelse med affyringen af gas opfordrer politiet folk til at holde sig inden døre.
Tidligere - ved 16-tiden - anholdt politifolk en anden gruppe unge i området.
Gruppen kom løbende, mens de råbte og hujede, fortæller et øjenvidne til Ritzau. Derefter greb politiet ind.
Rasmus Paludan, der har stiftet partiet Stram Kurs, havde annonceret en demonstration i Albertslund i nærheden af bopælen for en aktivist i gruppen Black Lives Matter.
Samtidig havde Black Lives Matter og en anden gruppe anmeldt demonstrationer. Ved det førstnævnte arrangement dukkede nogle hundrede op.
Et stort antal kampklædte betjente var rykket ud til området. I hvert fald 100 betjente blev set i området ved Egelundskolen.
Imidlertid dukkede Paludan aldrig op. Københavns Vestegns Politi forbød ham at demonstrere i politikredsen frem til tirsdag klokken 12. Det begrundes med hensynet til den offentlige orden.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned