Politiet: Død mand i Silkeborg er ikke blevet dræbt
En borger har lørdag fundet en død mand i det centrale Silkeborg. Der er formentlig tale om en ulykke.
En 45-årig lokal mand er lørdag morgen blevet fundet død ved Viborgbroen i det centrale Silkeborg.
I nogle timer efterforskede politiet dødsfaldet som et muligt drab, men lørdag eftermiddag står det klart, at der efter alt at dømme ikke er tale om en forbrydelse.
- Vi udelukker næsten med 100 procents sikkerhed drab. Det er formentlig sygdom kombineret med et ulykkestilfælde, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Anders Olesen til Ritzau.
Det var en borger, der kort før klokken syv lørdag morgen fik øje på den døde mand nær bredden ved Silkeborg Langsø.
Omstændighederne virkede mistænkelige, og derfor blev politiets kriminalteknikere tilkaldt og området afspærret.
Mandag vil en obduktion definitivt slå fast, om politiet endeligt kan lægge sagen fra sig.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde